Mandag d. 27. november kl. 19 holder vi AFTENKIRKE!
I sangen “Syng det ud” skriver Martin Lysgaard om livet, som nogle gange kan vise sig at være modbydelig hårdt. Til AFTENKIRKE markerer vi, at vi til trods for sygdom, forvirring og mørke kan synge ud til Gud, og lade ham drive smerten væk.
Denne aften fejrer vi Guds vedvarende nærvær der rækker langt længere end en enkelt aften!
Vi skal synge danske sange og salmer, og søge mødet med Jesus gennem tilbedelse, bønnestationer og samtaler med hinanden i caféen.
Vi ønsker, at hele menigheden samles om at søge Gud & lovprise Ham og vi er i forventning til endnu en stærk kirkeaften og håber, at du har lyst til at være med i både lovsang, bøn og caféhygge.
Vi glæder os til at se dig!