Netværksgrupper
Hvad er netværksgrupper?
I Roskilde Baptistkirke ønsker vi at tage del i hinanden både når det gælder tro og hverdagsliv. I en stor menighed er det umuligt at have et tæt fællesskab med alle, men i vores netværksgrupper, er der mulighed for at vandre sammen med 5-12 andre mennesker, som man kan få et tættere fællesskab med.
Vores netværksgrupper er meget forskelligartede. De varierer i størrelse og mennesketyper – og ikke mindst omkring indholdet. Nogle grupper mødes og taler om tro og liv i hverdagen, andre bruger meget tid på bøn, mens andre igen foretrækker at følge et materiale eller studere Bibelen. Der er lidt for enhver smag. Grupperne mødes 1- 2 gange om måneden.
Hvordan bliver jeg en del af en gruppe?
Kunne du tænke dig at høre mere om vores netværksgrupper eller blive en del af en gruppe så kontakt Niels Grønning Olesen eller Michael Frost.