Kursus for par

19. marts 2026 | Nyt, Undervisning

Parkurset er skabt til at styrke, hjælpe og guide par til at arbejde med emner som kommunikation, tilgivelse og hvordan man håndterer konflikter.

Kurset indeholder gruppeundervisning og samtaler, hvor I som par får mulighed for at tale om lektionens emner.

Alle samtaler og øvelser foregår kun mellem dig og din partner – man deler ikke noget med andre par.

Erfaringer og eksperter

Emneoplæg præsenteres af Alphas undervisere på kurset og via video, hvor Nicky og Sila Lee, skaberne af Parkurset, er værter.

Underviserne deler deres indsigt i ægteskab og relationer og gennem videomaterialet hentes inputs fra en række eksperter, såsom terapeuter, sexologer og psykologer, der deler deres erfaringer og perspektiver på de forskellige emner, der tages op.

Samtalerne

4-5 gange per session pauser filmen, så I kan tale om de emner, der har været i fokus i undervisningen.

Vejledende instruktioner og tidsrammer for samtalerne præciseres undervejs, så lad jer lede gennem aftenen og nyd tiden sammen. Der er ingen gruppesamtaler i Parkurset, samtalerne foregår udelukkende mellem jer som par.

Fortsatte samtaler

Hovedfokus i Parkurset er de to-timers sessioner med vejledning og samtale. Ideen er dog også, at samtalerne skal fortsætte når I ikke længere sidder til sessionerne. Derfor indeholder deltagerbøgerne tips og materiale til at hjælpe jer med at fortsætte og fordybe jer i samtalerne.

Lektioner

Lørdag d. 11/4 kl. 10-15:

  • Lektion 1 – At bygge et stærkt fundament
  • Frokost
  • Lektion 2 – Kommunikationen kunst

Torsdag d. 16. april kl. 19-21:

  • Lektion 3 – Konfliktløsning

Torsdag d. 30. april kl. 19-21:

  • Lektion 4 – Tilgivelsens kraft

Onsdag d. 13. maj kl. 19-21 (kurset er flyttet til onsdag grundet Kristi Himmelfart):

  • Lektion 5 – Familiens indflydelse

Torsdag d. 28. maj kl. 19-21:

  • Lektion 6 – God sex

Torsdag d. 11. juni kl. 19-21:

  • Lektion 7 – Kærlighed i praksis

Pris: 299,- pr. par

Tilmelding til Lisbeth Lund-Hansen på [email protected]

Seneste nyt

Nyhedsarkiv