SeniorTræf
Hvad er SeniorTræf?
Vil du mødes med gamle venner – eller træffe nye? Så er SeniorTræf Roskilde en god mulighed. Her styrkes fællesskabet gennem foredrag om kulturelle emner, rejsebeskrivelser, oplæsning, bibeltimer, SeniorBio og mange andre spændende emner med oplæg til samtaler. En af årets store oplevelser er den årlige sommerudflugt.
Ved hvert møde opstår der tætte sociale relationer, som også kan opleves udenfor vores møder og som kan have stor værdi og adspredelse for den enkelte i dagligdagen.
SeniorTræf Roskilde har ikke noget egentligt medlemskab, og opkræver derfor ingen kontingent. Der betales kun for kaffe, the og brød m.v.
Hvem kan være med?
Er du førtidspensionist, på efterløn eller gået på pension, og føler du, at du også gerne vil være en del af et fællesskab, med fokus på hjælp, støtte og opmuntring blandt modne mennesker, som for størstedelen har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet?
– Så er du meget velkommen!