Roskilde Baptistkirkes trosgrundlag

September 2024

 

Gud

Vi tror på den evige, treenige Gud; Faderen, Sønnen og Helligånden. Han er almægtig og allestedsnærværende. Gud har skabt universet og opretholder til stadighed hele skabelsen.

Gud er både en kærlig far og en retfærdig herre. Han længes efter fællesskab med mennesket og søger aktivt at lede alle mennesker ind i evigt fællesskab med sig selv.

Jesus

Vi tror på Jesus, sådan som vi møder ham i evangelierne, men også som vi kender ham fra Det Gamle Testamente. Jesus kom til jorden som fuldt ud menneske og Gud på en og samme tid. Vi tror, at Jesus er Gud og altid har eksisteret.

Jesus kom til jorden og døde på et kors og tog dermed al vores synd på sig. Da han opstod, overvandt han døden, og senere steg han op til himmelen og tog plads ved Gud Faders side. Vi tror, at Jesus skal komme tilbage til jorden og dømme alle levende og døde.

Helligånden

Vi tror på Helligånden som den tredje person i guddommen. Han er nærværende i verden for at overbevise mennesker om deres behov for frelse i Jesus, og han bor i alle kristne fra det moment, de kommer til tro.

Helligånden giver kristne kraft til at leve i troen, til at forstå åndelige sandheder og til at gøre det, der er ret. Vi tror, at vi alle skal søge at leve ud fra Helligåndens vejledning i det daglige.

Bibelen

Vi tror på, at Bibelen er Guds Ord til alle mennesker. Den er skrevet og samlet af mennesker under Helligåndens vejledning, og den er en perfekt vejledning i forhold til kristnes tro og liv. Vi tror, at Jesu liv, lære, død og opstandelse er centrum for den bibelske åbenbaring.

Når vi læser Bibelen og forkynder dens budskab, tror vi, det er vigtigt, at vi fortolker teksterne ud fra deres litterære genre og specifikke kontekst, så vi arbejder os ind til de eksistentielle sandheder, som skriftet bærer på. Vi tror, at Bibelen skal læses og tolkes under Helligåndens vejledning i fællesskab med andre kristne.

Tro

Vi tror, at i bibelsk forstand, så handler tro om at have tillid til Gud – en tillid til, at Gud er den, han siger, at han er. Han kan frelse os, og han holder sine løfter til os. Tro og gerninger hænger uløseligt og dynamisk sammen. Tro skaber gode gerninger i os, men samtidig kan gerninger være en katalysator, der hjælper med at skabe tro. Vi mener, at tro i bund og grund ikke handler om os, og hvad vi kan gøre, men om Gud, og hvad han allerede har gjort. Når vi vælger at tro på Gud og tager imod ham som vores frelser, gør han os retfærdige. Han fjerner al vores skyld og giver os frelse som en gave. Dette afhænger ikke af vores gerninger eller følelser.

Helliggørelse

Vi tror, at synd er, når vi rammer ved siden af målet med vores liv – både i relation til Skaberen og skabelsen. Når vi vender os bort fra Gud, da synder vi. Vi tror, at Gud tillod, at synden kom ind i verden, da han ikke kunne skænke os fri vilje uden at give os mulighed for at kunne fravælge Gud. Når vi bliver frelst, tilgives al vores synd, men så længe vi lever her på jorden, bærer vi både på vores gamle syndige natur og vores nye guddommelige natur, og derfor vil vi til stadighed kæmpe med synden.

Vi tror, at vi som kristne har et kald til løbende at komme til at ligne Gud mere og mere, og at vi bliver mere lig Gud, når vi lever tæt på ham – dette kaldes også ”helliggørelse”. Vi anerkender, at helliggørelsesprocessen ikke er en lineær vandring, men ofte en cirkulær proces, der kræver tålmodighed og støtte. Når vi falder, tror vi på, at Gud kan tilgive os, og at vi på den måde kan få en frisk start.

Vi tror, at alt hvad vi, som mennesker, bliver givet her på jorden i sidste ende er gaver fra Gud. Derfor skal vi søge at bruge os selv og alt hvad vi har på at ære Gud.

Bøn

Vi tror, at bøn er fællesskab og kommunikation mellem mennesker og Gud. Bøn hjælper os til at blive opmærksomme på Guds nærvær.

Vi tror, at vi i bønnen kan vi få lov til at erfare Guds tiltale og berøring til genoprettelse og helbredelse, og det, mener vi, er tilgængeligt for alle kristne.

Dåb

Vi tror, at dåb i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn er en vigtig lydighedshandling som en del af bekendelsen af den kristne tro. I dåben døbes vi til Kristi død, så vi med ham ”begraver” vores gamle syndige natur. Samtidig får vi i dåben del i Kristi opstandelse, så vi forudgriber den opstandelse, der venter os i fremtiden. Vandet i sig selv har ikke en magisk kraft, men tro og dåb hænger uløseligt sammen.

Vi tror, at Gud i dåben giver af sin hellige ånd, som en slags dåbsgave, om end det ikke altid er så snævert bundet op på selve dåbshandlingen. Helligånden er også på færde før og efter dåben i vand. I dåben bekender vi Jesus som herre, og at vi stiller os til rådighed for Guds arbejde i verden. Dåben bliver hermed en bekræftelse af den enkeltes tjeneste for Guds rige.

Dåben har fra den første tid været ”optagelseskriteriet” for den kristne menighed. Gennem dåben bekræfter den enkelte, at vedkommende er ”lem” på Guds store” legeme” på jord. Vi tror, at dette bedst kommer til udtryk i et konkret og lokalt menighedsfællesskab, hvor den enkelte kan tjene og virke sammen med andre ”lemmer på legemet”.

I vores menighed forkynder og praktiserer vi, hvad der oftest omtales som ”bekendelsesdåb”. Med dette refereres der til, at den døbte, ved en gudstjenester eller lignende, selv bekender sin tro for menigheden, og at dåben foregår ved fuld neddykning under vand.

Hvis barnedøbte ønsker at blive medlemmer af menigheden, indledes en dialog med menighedens ledelse, med henblik på optagelse på bekendelse alene. I forhold til små børn er vores normale praksis, at velsigne dem ved en gudstjeneste.

Nadver

Vi tror, at nadverfejringen er en god måde at mindes, hvad Jesus gjorde på korset for os, samt et stærkt vidnesbyrd om, at vi alle er blevet ét i Kristus.

Vi tror, at brødet er et symbol på Jesu legeme, og at vinen/saften er et symbol på Jesu blod. Dette vel og mærke i den oprindelige mening af ordet ”symbol”, der betyder at ”holde sammen” eller ”forene”. Symbolet forener det ydre og det indre. Ånd og materie, synligt og usynligt, bindes sammen. I symbolhandlingen er der noget, vi kan se, men også noget, som er skjult for øjet. I nadverens symboler gøres Jesu død nærværende og virksom for os i dag. Og fordi vi alle får del i det ene og samme brød, er vi alle blevet ét i ham.

Nadveren rummer også andre facetter; det er et taksigelsesmåltid, et måltid hvor vi minder hinanden om at dele med hinanden, et kærlighedsmåltid, et minde og en stadfæstelse af fællesskabet med dem, der er gået forud for os, et udsendelsesmåltid til tjeneste samt en påmindelse om det, der venter os i himmelen.

Vi tror på det ”åbne nadverbord”, hvor enhver, der anser sig selv som kristen, er inviteret til at deltage i nadverfejringen. Det bliver således op til den enkelte, om de vil deltage i nadveren.

Kirken

Vi tror, at den kristne tro nok er personlig, men ikke privat, og vores liv og tjeneste må derfor udleves i et kristent fællesskab. Her fungerer vi som enkeltpersoner i samspil med andre på det, der i Skriften sammenlignes med en krop med mange forskellige lemmer. En krop, hvor Jesus selv er hovedet. Kristus er med andre ord til stede i verden bl.a. gennem sin krop, kirken, der har et kald til at formidle Guds kærlige, forsonende og frigørende nærvær til verden. Vi tror, at alle kristne har gaver og evner, der kan bruges i denne sammenhæng.

I vores lokale menighed lægger vi særligt vægt på gudstjenester, netværk og medvandring. Vi tror, at vores gudstjenester skal samle menigheden til tilbedelse, forkyndelse og udrustning. Netværksgrupper og arbejdsgrene skal opmuntre til tro og udgøre det nære fællesskab, og hos en medvandrer skal vi finde den personlige samtale, omsorg og forbøn.

Alle, som har en personlig tro, og som kan stå inde for Roskilde Baptistkirkes trosgrundlag og retning, kan blive døbt og optaget som medlemmer af menigheden.

Roskilde Baptistkirke har sine historiske rødder i frikirkebevægelsen, der opstod i det centrale Europa under reformationen. Grundet forfølgelser flygtede baptisterne senere hen vestpå, først til England og senere til USA, og i dag er bevægelsen spredt ud over hele verden.

Vi er samtidig bevidste om, at vi er en lille del af Guds universelle kirke, og vi samarbejder med glæde med andre kirker fra andre kirkesamfund.

Forvalterskab

Vi tror, at alt, hvad vi har både af evner og ressourcer, skyldes Gud, og at vi i bund og grund kun er forvaltere heraf. Vi tror derfor, at vi har et kald til at bruge jordens og vore egne ressourcer på en måde, der ærer Gud.

Vi tror på, at Gud tillader, at nogle har mange penge og andre få, og at begge dele kan være velsignet. Vi anerkender også, at penge kan gå hen og blive en afgud, hvis vi begynder at sætte vores lid til penge frem for til Gud. Som kristne tror vi, at vi har en særlig forpligtigelse til at give generøst til lokal kirke og verdens fattige.

Vi tror også, at vores måde at bruge vores tid og evner på afspejler, hvem der er herre i vores liv. Gud kalder os til at leve et liv i en sund balance mellem aktivitet og hvile.

Ægteskabet

Vi tror, at ægteskabet er Guds idé. Det blev indstiftet ved skabelsen og bekræftet af Jesus selv. Ægteskabet er tænkt som en livslang pagt mellem mand og kvinde, hvori de kan erfare en fysisk, psykisk og åndelig enhed, der afspejler enheden hos den treenige Gud.

Ægteskabet kan således være et vidnesbyrd om Guds integritet og selvopofrende kærlighed, og det bør fungere som en god og sund ramme for seksualitet, børn og familieliv.

Vi tror, at vi skal arbejde for at undgå skilsmisse, men under visse omstændigheder må skilsmisse accepteres.

Vi tror, at sex før ægteskabet og homoseksuelt samliv og ægteskab er forkert.

Livsstil

Vi tror, at vi skal søge hen imod en livsstil, hvor vi dybest set kun er afhængige af Gud.

Livet handler ikke kun om at få tilfredsstillet egne behov, og derfor tror vi på mådehold i forhold til f.eks. mad, alkohol og spil. Vi tror, at det er bedst at holde sig helt fra narkotiske stoffer, da de både er ulovlige og potentielt kan ødelægge vores liv.

Vi tror, at vi på alle punkter skal respektere og overholde landets love.

Lederskab

Vi tror, at Gud har givet nogle mænd og kvinder et kald og gaver til at lede. Disse personer skal, så vidt det er muligt, bekræftes og bruges i menigheden, så de kan tjene det kristne fællesskab med deres gaver og evner.

Ledere har et særligt ansvar som forbilleder, og de skal være med til at værne om menighedens trosgrundlag og fællesskab. De skal være gode rollemodeller for resten af menigheden. Kæmper en leder med dette, er det menighedens ledelses ansvar at vise omsorg og finde gode løsninger.

I vores menighed tager vi store beslutninger omkring f.eks. ansættelser, bygninger og nye projekter på vores menighedsmøder, mens mindre ledelsesbeslutninger i det daglige tages af menighedens ledelse og ansatte.

Vi tror, at det er vigtigt, at ledere og medarbejdere i menigheden overholder den generelle tavshedspligt. Tavshedspligten kan dog i nogle tilfælde erstattes af underretningspligten til offentlige myndigheder. Et godt eksempel er der, hvor vi finder ud af, at børn eller unge misbruges, krænkes eller mistrives.

Mission

Vi tror, at alle kristne er kaldet til at forkynde de gode nyheder om Guds kærlighed og frelse i både ord og gerning. Gud selv er på færde i verden, og vi er inviteret til at arbejde med på hans sag.

Som kirke skal vi engagere os både lokalt og globalt, således at vi kommer til at erfare mere fred, glæde og retfærdighed på hele kloden.

Evigheden

Vi tror, at de, der tror på Gud, bliver lovet evigt liv. Vi anerkender, at der er mange aspekter af evigheden, vi ikke forstår, da Bibelen taler herom i billedsprog. Men vi tror på, at himmelen er et godt sted, uden fysisk og psykisk sygdom, og hvor vi skal leve sammen i harmoni med både Gud og andre mennesker.

Vi tror også, at evig fortabelse er en mulighed. Vi ved ikke, hvad det præcis betyder, og det vil altid være Jesus og ikke os mennesker, der er dommer over individets evige skæbne.

Menighedsrådet (dokumentet revideres jævnligt)